The Power of Many

Er der liv i rummet? Det spørgsmål menneskeheden har stillet sig selv så mange gange og mindst lige så mange har prøvet at komme med et svar. Med internettets fremkomst er antallet af spørgsmål og svar ikke just blevet mindre.

Og det var netop internettet og det (dengang) statsfinansierede SETI projekt der fik David P. Andersen og hans kollegaer på University of California Space Science Laboratory (UCSPPL) til at komme op med ideen omkring SETI@home. Sammen var de begyndt at tænke på alle de computere rundt på kontorer i verden som ikke lavede noget i weekenderne og aftentimerne.

Hvis man på en eller anden måde kunne forbinde den lille regnekræft det lå gemt i en enkelt computers CPU, med en masse andre almindelige computere kunne man skabe en supercomputer af usete dimensioner.

SETI projektet¹ , var i fuld gang med at scanne himlen for lyde med deres kæmpe radio teleskop i Puerto Rico. Og projekt var en stor succes. De kunne samle omkring 50 GB data om dagen (!), som efterfølgende skulle efterbearbejdes, for at se om der var nogle uregelmæssigheder i bestemte frekvensområder. Men det siger næsten sig selv at SETI holdet på ingen måde kunne magte opgaven. Næsten før de var kommet igennem den første GB information tikkede 50 nye GB ind.

Det var skruen uden ende. Projektet blev næsten skrinlagt før det var kommet i gang. Men hjælpen var nær. I midten af 1999 kom David P. Andersen og UCSPPL ind i billedet som dagens helte. De havde hørt om den overvældende mængde data som SETI projektet skulle tjekke igennem.

Og løsning: Internettet.

Hvis man går ind på SETI@homes website, kan man downloade et lille klientprogram som installeres på ens computer. Programmet fungerer på den måde, at man logger på SETI@home’s server og downloader en lille bid (nærmere bestemt 350 KB) af den kæmpe mængde data som SETI teleskopet har indsamlet, og ens computer går derefter i gang med at analyserer radiosignalet for uregelmæssigheder. Men ens computer bliver ikke optaget mens dette arbejde udføres. Næ, programmet kører i baggrund eller som pauseskærm og stopper lige så snart man har ’vækker’ computeren igen. Og når så klientprogrammet er færdig med at kigge dataen igennem sender den resultatet tilbage til serveren og downloader straks en ny bid.

Grunden til det kan lade sig gøre, er, at den almindelige hjemmecomputer i dag er så kraftig, at selv om man kan taste 5 tegn i minuttet samtidig med at man downloader filer og hører MP3 musik, kun bruger en brøkdel af den samlede processorkraft computeren er i besiddelse af.

Det lyder måske ikke til at denne metode skulle være hurtigere end den SETI projektet selv anvendte. Specielt ikke når man tager i betragtning, at det tager den gennemsnitlige SETI@home bruger omkring 25 timer at gennemtygge databiderne. Men hvis det nu tilføjes at der er lidt over 2,4 millioner brugere rundt om i verden som deltager i projektet, så er tallene nogle helt andre. Og ydermere har nogle af bruger op til ti, hundrede eller tusinde computere til at stå og regne på sagen.

Pludselig har vi her at gøre en mængde computere som kan klare 12 teraflops (altså 12.000 gigalflops) på samme tid. Og hvad er så et ’flop’. Det er en teknisk betegnelse for de matematiske udregninger der foregår i prosessoren på en computer² . Hvis man skal sætte det tal op mod noget kan det i flæng nævnes at de største, hurtigste og vel om mærke dyreste supercomputere i verden kun kan klare omkring 3 teraflops.

SETI@home er ved næsten et tilfælde kommet til at sidde på verden kraftigste supercomputer.
David P. Anderson udtalte til Wired i august i år, at de havde regnet med at omkring 100.000 brugere ville tilmelde sig gennem tiden. Men allerede den første uge var 200.000 bruger tilkoblet, og efter 4-5 måneder ramte de 1.000.000 bruger, og nu har de som nævnt rundet de 2 millioner.
Succesen er også kommet helt bag på alle involverede i projektet. De kan nu få gennemregnet deres datamængde i løbet af halve dage og mængden af computerkraft til deres rådighed, gør at de kan tillade sig at dobbelttjekke næsten alle resultaterne. Så nu er det blot et spørgsmål om tid før vi får svar på spørgsmålet: Er vi alene?

Men det stopper slet ikke her.

Andre har kigget på SETI@home’s store succes og begyndt at tænke i mere kommercielle baner. Hvad hvis den computerkraft som internettets brugere ligger inde med kunne bruges til at afprøve teoretiske eksempler omkring medicinalforskning? Her er det ofte er nødvendigt at afprøve nye moloklære sammensætninger på en uendelig mængde af atomer og andre stoffer. Dette forgår i forvejen på computere på laboratorierne, så hvorfor ikke flytte de ud til almindelige brugere som så tjente penge på at stille deres computers regnekraft til rådighed? På den måde kunne en medicinalvirksomhed få svar på deres hypoteser i løbet af en tusindedel af den tid de normalt skulle bruge.

Eller hvad den alle de fremtidige 100% computeranimerede tegnefilm fra bl.a. Pixar (dem med Toy Story og Græsrødder). De bruger flere uger på at rendere den færdige film vi ser i biografen. Hvad med at de i stedet brugte SETI@home’s teknik og på den måde ikke behøvede at anskaffe sig nye computere og måske endda fik deres film færdigrenderet på den halve (eller kvarte tid).

Men før du bliver alt for vild og løber ned i banken for at låne penge til at starte dit eget firma der kan hjælpe verden med dette, så klik lige engang ind p? Popular Powers’s website. Popular Power har fået netop denne ide. Og det er ikke fordi de har små tanker om sig selv om deres virksomhed. Det har de for den sags skyld heller ikke grund til. Inden de overhovedet er kommet ud med deres første 100% funktionelle klientprogram, har over 1,6 millioner mennesker skrevet sig p? listen over folk som gerne vil stille deres computere til rådighed.
Og Popular Power skaber en situation som alle får noget ud af. Brugerne kan vælge om de vil hjælpe humane projekter (som f.eks. de førnævnte medicinal forsøg) og pleje deres humanistiske ego, eller om de heller vil lytte til pengepungen og kun gøre det for pengenes skyld (som redering af tegnefilm) og få f.eks. 10 dollars for hver dataenhed deres computer behandler.
Virksomhederne vinder også ved det. De får deres data gennemregnet på en fraktion af den tid de ellers ville have brugt. Og endelig bliver Popular Power rige på af skabe linket mellem brugernes computere og virksomhederne.

Internettet kommer for alvor til at ændre vores dagligdag her i det første årti af det nye årtusinde. Det er gået fra at være et elektronisk udstillingsvindue til at være et levende netværk med sin egne fysiske love som ingen til fulde forstår.

Kevin Kelly kommer i hans bog ’New Rules for the New Economy’ med et glimrende eksempel på den store nytte der er ved at forbinde ’dumme’ elektroniske ting med hinanden i et netværk.

• En landmand har en lille chip siddende i sin vandtank, der fortæller ham om den er TOM eller FULD.
• På lågen ind til græsarealet, hvor kreaturet går, sidder en anden chip som fortæller landmanden, hvornår lågen sidst har været åbnet.
• Og i øret på alle køerne sidder en lille sender der signalerer til en GPS satellit koens nøjagtige position.

Alle dioderne er såkaldte ’dumme chips, som ikke kan udføre mere end en eller maksimum to arbejdsopgaver. Og som enkeltstående chips har de en ringe værdig. Men hvis nu landmanden forbandt alle disse chips i et netværk og loggede informationerne ind på hans computere, havde han lige pludselig et realtimebillede af hvordan hans gård havde det på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet. Og han behøver ikke engang at løfte sig fra stolen.

Det er ikke for ingenting at man tit sammenligner internettet og netværk generelt med biologiske systemer.

Christian Madsbjerg og Robin Engelhardt har i en artikelserie i Dagbladet Information, gjort netop dette. De beskriver kroppen som bestående af en masse forholdsvis ’dumme’ elementer, som kun kan udføre en bestemt funktion, men sat samme i det netværk som kroppen er, skabes en biologisk entitet som er så kompleks at ingen endnu har formået at forstå den helt.

Ting sat i netværk skaber synergi. Elementernes egen funktion bidrager til helheden og effekten af dette mangedobles. Jo flere elementer der tilføres jo mere stiger effekten af netværket proportionelt.

Og fremtidsudsigterne for computere i netværk er, næsten skræmmende, gode. Snart runder vi 500 millioner computere i hjemmene, og tænk på den uanede mængde computere som står rundt på kontorer, og ikke laver noget som helst om aftenen og i weekenderne. Tænk på hvor mange computere virksomheder så som ISS, Ford, Toyota, Sony, LEGO, Mærsk og alle de andre ligger inde med. Hvis alle disse computere blev sat samme i et enkelt sammenhængende netværk ville verden opleve en revolution inden for informationsteknologi og verdenen som vi kender den i dag ville ændre sig radikalt.

Informationssamfundet er slut, og vi er for alvor på vej ind i netværkssamfundet. Vores generations månelanding bliver internettets anden alder: Netværksalderen.

Hvis du vil læse mere om dette emne, så kan jeg anbefale følgende:

• Wired (amerikansk tidsskrift). De bringer altid spændende artikler og meget af denne artikel har hentet inspiration fra mange af numrene (specielt 8.08 (august 2000) og 8.10 (oktober 2000).
• Kevin Kellys tankeprovokerende bog “New Rules for the New Economy”, er virkelig læseværdig.
• Esther Dysons “Release 2.1” indeholder interessante elementer, men kan til tider virke en smule dogmatisk.
• eCompany Now: Både bladet og den elektroniske version er værd at læse. Handler mest om e-handel, men bringe ofte artikler om relaterede emner.

1. SETI står for ’Search for Extraterrestrial Intelligence’, eller på dansk ’søgning efter ikke-jordlig intelligens’ [↩]
2. klik her for at få en mere uddybende forklaring [↩]

Simon-Larsen.com

S? har jeg f?et www.simon-larsen.com op og k?rer. Men sikke en skuffelse.
Namezero.com som jeg har oprettet det hos har en interface som er fuldst?ndig umuligt at anvende, og en hj?lpe funktion er der ikke meget af. Hvis det ikke bliver bedere s? tror jeg ikke at det er derigennem jeg skal promote mit site.

Men den store dag er i morgen. Simon Larsens internationale website ?bner… navne til siderne er n?sten ogs? p? plads:
- Dagbogen (startsiden) kommer til at hedde: hello world… et lille cado til alleverden programmeringsb?ger.
- De elektroniske artikeler (formerly known as: “Did He Really Say That ?”) kommer formentlig til at hedde: > syntax error, som en hyldest til de gode gamle Commendor 64-dage.
- Anmeldelserne fra Jubii Film, kommer (selvf?lgelig) til at hedde Anmeldelser fra Jubii Film.

Det altafg?rende sp?rgsm?l om artiklen The Power of Many (om dumme computere som bliver kloge i netv?rk) bliver f?rdig til i morgen, forbliver desv?rre uvist. M?let er at den skal blive f?rdig, men det er ikke sikkert jeg n?r det.

- Simon

Det m? man ikke

Sidder lige nu ude p? handelsh?jskolen, og g?re noget man SLET ikke m?, bruger deres computere til andet end at s?ge informationer p?…

Dagens politiske leder

Godmorgen Danmark. Godmorgen Europa. Godmorgen Verden.
S? skete det igen. Lille Danmark sagde med et mikroskopisk flertal nej til endnu en EU afstemning. Danmark sendte “shockb?lger” igennem EU og verdenen ved at sige nej til den f?lleds valuta.

Jeg var p? vinder siden. Men gl?den er bestemt til at overse. Alle de s?kaldte nej-partier udr?bte i g?r aftes sig til vindere af valgte. Og en bestemt fremh?vede sig selv som den store sejrsherre. Pia Kj?rsgaard tr?dte frem og udr?bte gl?deligt sig selv og hendes parti til valgets vindere. Det efterlader mig, men en meget meget d?rlig smag i munden. Verden omkring os, ser nu p? Danmark, og t?nker at det var den yderste h?jrefl?j der fik overtalt danskerne til at stemme nej.
Og det er lige netop d?r, at denne valgkampagne har sl?et fejl. Partierne (og her mener jeg ALLE partierne) har fuldst?ndig misforst?et form?let med denne afstemning. De opf?rte sig alle sammen, som om det var en ganske almindelige folketingsvalg, hvor vi skulle v?lge den n?ste statsminister og tilh?rende regering.
Det er hamerende ?rgeligt at ingen af partierne kunne kigge ud over deres egen partin?se og pr?ve at samle det danske folk. De eneste som tiln?rmelsesvis form?ede det varSvend Auken og Niels Helveg Petersen, der p? en saglig og objektiv m?de fortalte om hvorfor de personligt mente at Danmark skulle v?re med ved EU-valuta bordet.

Med et valg, hvor 53,1% af v?lgerne sagde nej har vi delt landet over i to lige store del. Hvis vi antager at var cirka 4.000.000 personer som stemt i g?r, ja s? sidder cirka 1.800.000 af dem her til morgen og ryster p? hovedet over at det ikke var deres valg der blev det endegyldige.
Det kan p? ingen m?de kaldes fair (og n?sten heller ikke demokrati) at vi har et land hvor 46,9% af indbyggerne ikke mener at det vi g?r er det rigtige.

Opgaven for politkkerne, regeringen, folketinget og alle danskere i f?lledsskab er nu at samle landet igen. At f? os til at f?le os som ?t land og ?n befolkning. Vi skal, nu mere end nogensinde f?r, holde sammen som et samlet land.

Mit h?b er at vi igen om kort tid (til n?ste efter?r) igen skal stemme om den danske deltagelse og at udfaldet af d?t valg, viser et meget bedere billede af hvilken retning det danske folk ?nsker at tage.

Weekend…

Weekend…. l?kkert l?kkert l?kkert

Jeg har lige v?ret ude og k?be en f?dselsdagsgave til min mor som fylder ?r p? s?ndag. Sammen med min stores?ster fandt vi lige den perfekte gave til hende, og det lykkeds at g?re det p? under 1? time (og det var inklusiv cafebes?g)… ny rekord for S?skende parket Larsen.

Nu er jeg sgu lidt tr?t i sokkeholderne og vil pr?ve at hvile ?rene, selv om det m?ske bliver lidt sv?rt da svigerinden er p? (overnattende)bes?g.

God weekend til hele det danske land.

- Simon

Version 0.9

S? er siden her kommet ind i en version 0.9 af beta versionen.
Nu har jeg ogs? f?et fat i navnet: www.simon-larsen.com (!!!). Det lyder sgu da meget fedt. Det mangler bare lidt justeringer f?r det virker. Men inden weekenden er omme, skulle det meget gerne v?re det nye dom?ne navn for denne side.

- Simon

Politisk leder

Dagen derp?.
L?s f?rst den politiske leder inde i p? “Did He Really Say That ?”.
Hvorfor har alle medierne udr?bt dette til at v?re et valg om hvilket parti man vil stemme p? ?
Niels Helveg Petersen sagde i g?r aftes: “at afstemningens resultat p? INGEN m?de, f?r nogen s?rlig betydning. I Danmarks forbehold st?r der klart og tydeligt at Danmark tilslutter sig EURO samarbejdet n?r vi er klar, og det eneste afstemningen vist, var at vi endnu ikke var klar. Og s? ta’r vi bare endnu en afstemning n?r befolkningen udtrykker at nu er vi mere klar”.
TAK… det var det jeg skulle vide.
S? sluk for fjernesynet, fold avisen sammen og sl? over p? Eurosport og se OL i stedet… eller ihvertfald et eller andet sted hvor der ikke bliver snakket som EU valg og Pia og Holger som vindere.

- Simon

Hvad skal man stemme

Til dem der endnu ikke ved hvad de skal stemme har jeg her 10 gode grunde til at stemme NEJ:

1. Vi f?r mindre forurening, n?r en lang r?kke af danske virksomheder – med Danisco i spidsen – rykker p?lene op og flytter til udlandet.
2. Vi f?r stadig forn?jelsen af disse kul?rte pap-etuier man f?r udleveret sin fremmed valuta i, for at man skal f?le, at man f?r noget for sit t?rnh?je vekselgebyr.
3. Vi f?r st?rre fradrag p? selvangivelsen med de h?jere renter, vi skal betale.
4. Detailhandlen kan gl?de sig over, at de frejdigt kan l?gge 50% oven i prisen, fordi det hele er lidt ugennemskueligt at omregne til danske kroner.
5. Vi skal ikke l?ngere have alt det b?vl med udenlandske virksomheder, der kommer og vil starte virksomhed her i vores lille sm?rhul.
6. Vi lader de andre EU-lande om at tage de ?konomiske beslutninger. S? slipper vi for det besv?r og lader bare vores kronekurs f?lge EURO’en som vi har gjort hidtil.
7. Vi bibeholder den sp?nding der altid f?lger med, n?r spekulanter laver storml?b mod kronen.
8. Den h?jere inflation betyder, at vi alle har mulighed for at blive million?rer.
9. Vi bibeholder den eksotiske f?lelse det er, at skulle veksle om til udenlandsk valuta, selv om man bare skal over til Malm?
10. Pia bliver glad.

Indbrud

Tak for kaffe.

Sidder her p? skolen og kigger ud af vinduet, og fundere over hvad jeg skal stemme senere i dag… og HVAD sker der?
En lille grim fed gut g?r forbi en af bilerne p? parkeringspladsen og kaster en sten i gennem ruden og lusker derefter rundt om bilen i h?bet om at ingen s? eller h?rte det.
TOTAL IDIOT.
Parkingspladsen er for enden af skolen og cirka 10-15 lokaler (store lokaler) har vinduer til den side. I l?bet af nul-komma-fem ringer jeg til politiet og s?tter dem ind i sagen. Desv?rre fandt narr?ven ud af at nogen m?ske har h?rt hans lille spetakkel og valgte at fordufte.
Og det synes jeg er ?rgeligt, for jeg ville enormt gerne ha’ sagt til drengen (som i ?vrigt var ca. 180 h?j, karseklippet, hvide bukser, gr? bluse og en sort bluse ovre skulderne) at han UDEN tvivl var den dummeste person jeg nogensiden i hele mit liv var st?t p?.
Hvordan i hule hele helvede kan man v?lge at kaste en sten igennem ruden p? en bil som st?r parkeret ved en str?kt trafikeret vej, med 3 store arbejdspladser, en skole med 350 elever og en tankstation overfor. Og s? tilmed regne med at ingen s? det.
Umiddelbart vil jeg skyde p? at hans IQ l? p? omkring de 30.
Jeg er rystet… ikke s? meget over at jeg lige har overv?ret et mislykket indbrud i en bil, men mere over hvor DUM han egentlig var.

Velkommen til Nordvest.

- Simon

X-Files

S? lige et totalt syret afsnit af X-Files i g?r aftes. Det var lavet i l?kker Blair Witch stil og forkl?dt som et afsnit af dokusoapen Cops. Og s? var det ydermere enormt uhyggeligt…

Jeg lige blevet f?rdig med undervisningen for i dag. Vi havde bes?g af gruppe arbejdsproces eksperten Lisbeth Plum, som igen kom med en masse guldkorn som vil vise sig brugbare i vores eget gruppe arbejdet.
Vi skulle bl.a. igennem en ?velse, hvor vi skulle forstille os at vi var n?dlandet i en ?rken og skulle s? pr?ve i samarbejde at finde frem til den bedst mulige l?sning til hvordan man oplevede. Meget interessant.
En ting der dog kom til at undre mig, var da klokken blev 13:30 gik hele l?rergruppen. M?ske havde de fri eller ogs? var stoffet m?ske for sv?rt for dem. Hvem ved?

Jeg er lykkelig i ?leblikket. Jeg har endelig f?et et taler?r. Godt nok mit eget, men ikke desto mindre et taler?r. Processen med at skrive disse indl?g i denne elektroniske dagbog, og i allerh?jeste grad artiklerne i “Did he really….”, fungere som en slags teapi, der giver mig en indre ro, og samtidig holder min hjerne i gang. Der g?r ikke mange ?jeblikke i l?bet af dagen, hvor jeg ikke t?nker p? hvordan jeg kan g?re siten bedre og ikke mindst p? hvad der skal st? i mine indl?g.

Hvilket minder mig om, at inden mandag (formentlig i l?bet af weekenden) kommer der en ny artikkel op, som denne gang ikke er s? vred som den f?rste. Den er l?ngere (meget l?ngere) og omhandler et emne som jeg finder utrolig sp?ndende: Hvad der sker n?r “dumme” eletroniske ting snakker sammen og danner en helhed som bestemt ikke er dum. Jeg synes selv at artikelen former sig godt.

- Simon (nu skal jeg p? arbejde… lort)

ps. Min k?reste er blevet syg… dog pr?ver hun at f? det til at lyde som om hun ikke er det, selv om hun ikke kan skjule det for mig. Jeg h?ber at det ikke er noget alvorligt.