Blackwood.dk » william gibson

Anmeldelse: “Mønstergenkendelse”
William Gibson, manden der gav cyberspace sit navn, er tilbage med en ny roman. “Mønstergenkendelse” er Gibsons første nutidsroman, siden han i 1984 debuterede med den banebrydende science fiction fortælling “Neuromancer”.

Cayce Pollard er en mønstergenkender. Hun kan se sammenhæng, hvor andre ser kaos. Hun kan se strømninger i samfundet, om hvor moden og ideerne er på vej hen. Det gør hende til et uundværligt værktøj for reklamebureauer verden over. Hun kan på forhånd se om en reklamekampagne kommer til at virke eller slår fejl.Men samtidig lider hun af akut logo-allergi. Hun får det fysisk dårligt hvis hun udsættes for al meget visuelt kontakt med store verdenskendte logoer. Specielt de parisiske modehuses overklistring af deres kollektioner med eget logo får Cayce til at ryge helt ud af den. Det gør hendes arbejde som freelance “coolhunter”, som hun også kalder sig, mildt sagt noget problematisk.

Privat er Cayce blevet mere og mere involveret i debatforumet F:F:F (Fetish Footage Forum), hvor der diskuteres på livet løs om nogle meget korte og diffuse filmklip, som er begyndt at dukke op på Internettet.

Der synes ikke at være nogen kontinuitet i filmklippene. De er uskarpe og fortæller meget lidt om hvilken sammenhæng de tilhører. Men alle er enige om at det er ét samlet værk som er blevet brudt i små stykker og lanceret i vilkårlig rækkefølge. Sammenhængen er der, den er blot ikke til at gennemskue.

Cayce forsøger at holde sit privatliv og arbejde adskilt. Men gennem sit seneste freelance job i London før hun et tilbud af den meget karismatiske og pengestærke reklamemand Hubertus Bigend, som er svært at sige nej til. Bigend vil have at hun skal finde frem til hvem denne mystiske filmskaber i virkeligheden er. Han er overbevist om at filmskaberen er i gang med at skabe en banebrydende markedsføringsmetode og vil af forretningsmæssige årsager gerne i kontakt med ham/hende.Modvilligt påtager Cayce sig jobbet, simpelthen fordi nysgerrigheden om hvem filmskaberen er, er uudholdelig. Hun ønsker så inderligt at finde frem til budskabet og formålet med disse filmklip.

Da Cayce takkede ja til jobbet havde hun ingen anelse om hvilken turbulent rejse, hun nu begiver sig ud på. En rejse som bringer hende til Tokyo, Moskva, mystiske kunstnermiljøer i London og til nogle meget fjerntliggende egne af den civiliserede verden.

Fremtiden er nu

Året er 2002 og den globale choktilstand efter den 11. september har endnu ikke lagt sig. Verdenen af i dag er fremtiden. Fremtiden er nu.

Det er scenen for Gibsons nye roman. Den første nutidsroman fra hans hånd siden han bragede igennem med debutromanen “Neuromancer” for snart 20 år siden.

“Neuromancer” ændrede verden mere end de fleste af os nok er klar over. Ikke nok med at det var Gibson som “opfandt” ordet cyberspace, så var Neuromancer, der senere udviklede sig til en hel trilogi, med til at sætte billeder på den hastige udvikling der var, og er, inden for netværkskommunikation.

Virtual Reality og øjeblikkelig interkontinental elektronisk kommunikation var dengang stadig science fiction. I dag er det næsten forældet.

Formentlig er det derfor at Gibsons nye roman er tidsbestemt til nutiden. Fremtiden kommer så hurtigt, at vi ikke længere kan forudse, hvad der ligger rundt om hjørnet det næste tiår.

Fremtidens Raymond Chandler

Gibson er af mange blevet kaldt for det 21. århundredes Raymond Chandler (en af de største Noir-forfattere som i 1940erne og 50erne skrev bl.a. “The Big Sleep” og “The Long Goodbye”), og det synes for alvor at skinne igennem i denne nye roman. Dog har de to forfattere den Chandlers pistol-drevne dialog til forskel.

Men den evige jagt efter noget ubekendt, hvor læseren kun fortølles de små brudstykker som hovedpersonen langsomt graver frem, er fælles for begge forfattere. Plotdrejninger og overvældende afsløringer, er også noget de to forfatterskaber deler.

Gibsons nye bog er meget læseværdig. En af hans bedre gennem mange år. Den formår at tage pulsen på den globale markedsføring og blotlægge dens kalkulerende nådesløshed. Samtidig fremviser han en mesterlig forståelse for de subkulturer, der er opstået på nettet, og den til tider meget virkelighedsfjerne retorik og justits, der udøves sådanne steder.

Future Noir

Det kan altid anbefales at læse Gibsons bøger på originalsproget, selvom Arne Herløv Petersen er en god oversætter, kan det være svært at fange alle de sproglige finurligheder, som Gibson er så kendt for. Future Noir og cyberpunklitteraturen er kendetegnet ved den næsten lyriske leg med ord.

Den danske oversættelse er nu at finde i butikkerne landet over og den engelske original udgave “Pattern Recognition” findes i velassorterede boghandlere, eller købes online hos fx Amazon.co.uk (til en cirka pris af 250 kr.)

Mønstergenkendelse

William Gibson

Oversat efter “Pattern Recognition” af Arne Herløv Petersen

People’s Press, Danmark 2003

368 sider | Kr. 350,-